Generalforsamling 6. marts 2016

Deltagerliste:

Flemming Simonsen
John Eltved
Bent Hesthaven +1 gyldig fuldmagt
Ilse Hesthaven + 1 gyldig fuldmagt
Kirsten Petersen
Peder Bo Sørensen
Margit Høgh Rulle
Flemming Holst Knudsen
Rene Rosenfeldt Jespersen
Anne Trondal
Kirsten Møller
Hanne Junge
Erik Søndergaard
Jytte Nielsen
Anita Vesterdorf
Gitte Høgh

16 stemmeberettigede samt 2 gyldige fuldmagter.

Punkt 1.  Valg af dirigent.

Erik Søndergaard blev foreslået og valgt til dirigent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt, elektronisk den 31. januar 2016 samt i Læsø Posten den, nemlig den 2. marts 2016. Erik Søndergaard spurgte om nogen i forsamlingen havde noget at indvende til dette. Da dette ikke var tilfældet kunne det konstateres, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt i følge vedtægterne.

Punkt 2.  Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år.

Da formanden var forhindret i at deltage i generalforsamlingen, læste Bent Hesthaven beretning op.

Beretningen vil kunne læses på www.laesoe-golfklub.dk

Der blev stillet spørgsmål til hvad SGN står for. Det står for Sammenslutning af Golfklubber i Nordjylland.

Der var ikke yderligere kommentarer til beretningen.

Punkt 3.  Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Bent Hesthaven indledte punktet med et øjebliks stilhed for de medlemmer, der er gået bort i 2015.

Bent Hesthaven gennemgik det reviderede regnskab for 2015, ikke konti for konti, men afdeling for afdeling.

Kommentarer til regnskab 2015.

Der blev stillet spørgsmål til konto 5908 lån proen. Bent Hesthaven oplyste, at Læsø Seaside Golfklub har lånt Colin Smith midler til at købe den store buggy samt boldautomaten på Driving Rangen. Lånet bliver tilbagebetales løbende.

Generalforsamlingen godkendte regnskabet enstemmigt.

Punkt 4.   Orientering om budget for det kommende år.

Bent Hesthaven gennemgik budget for 2016, hvoraf det fremgik, at bestyrelsen forventer et overskud på ca. kr. 70.000 i 2016.

Yderligere oplyste Bent Hesthaven, at da budgettet blev lagt, var bestyrelsen uvidende om, at klubben havde fået bevilget LAG midler på kr. 50.000, så disse er ikke med i budgettet.

Kommentarer til budget 2016

Der blev spurgt om det reviderede regnskab samt budget var sendt ud til medlemmer eller havde været lagt frem i klubhuset, som det fremgår af vedtægterne, at det skal. Bestyrelsen oplyste, at det af tidsmæssigt pres ikke havde været muligt. Det er uddelt på generalforsamlingen og man er meget velkommen til at kontakte kasseren, såfremt man på et senere tidspunkt ønsker noget uddybet yderligere.

Der blev spurt om, hvordan man er kommet frem til præcist kr. 1.440.000 i baneleje. Bent Hesthaven redegjorde for den tinglyste aftale mellem baneejer og klubben, samt tillægget der blev udarbejdet sidste år i forbindelse med klubben overtog indtægten på greenfee.

Tidligere var det således, at klubben betalte en årlig afgift, beregnet som en % -sats af klubbens kontingentindbetalinger til baneejeren, og baneejeren betalte 10 % af greenfee indtægten til klubben. Det er på denne baggrund banelejen er udregnet. Hvis der, mod forventning, skulle ske det, at kontingentindtægterne falder, bliver banelejen forholdsvis mindre, men kr. 1.440.000 er, hvad klubben max. kan komme til at betale i baneleje de næste 2 år.

Punkt 5.  Fastsættelse af kontingent for 2017.

Da bestyrelsen ikke i følge DGU’s regler må fastsætte kontingentet, blev der sidste år vedtaget diverse vedtægtsændringer, således at det af vedtægterne nu fremgår, at det er generalforsamlingen, der fastsætter kontingentet.

Alle kan komme med forslag til kontingentændringer. Disse skal være bestyrelsen i hænde senest 1. februar. Da der ikke er indkommet nogle forslag til kontingent foreslår bestyrelsen uændrede kontingenter i 2017.

Generalforsamlingen vedtog kontingentet.

Punkt 6.  Forslag fra bestyrelsen og medlemmer.

Der var ingen forslag fra bestyrelsen og der var ligeledes heller ikke indkommet nogen forslag fra medlemmerne.

Punkt 7.  Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg er: Ilse Hesthaven, Bent Hesthaven, Kirsten Petersen og Peder Bo Sørensen. Alle undtagen Kirsten Petersen modtager genvalg.

Yderligere blev Anne Trondal og Anita Vesterdorf foreslået til bestyrelsen.

Margit Rulle og Flemming Simonsen blev valgt til stemmetællere.

Til bestyrelsen blev Ilse Hesthaven, Bent Hesthaven, Peder Bo Sørensen og Anne Trondal valgt.

Punkt 8.  Valg til suppleant til bestyrelsen.

Anita Vesterdorf er på valg og ønsker ikke genvalg. Rene Rosenfeldt Jespersen blev foreslået og valgt.

Punkt 9. Valg af fanebærere.

Det blev foreslået, at Lars Rosenfeldt Jespersen og Peder Bo Sørensen blev genvalgt. Da der ikke var yderligere forslag blev fanebærerne genvalg.

Punkt 10. Valg af revisor og revisorsuppleant.

På valg er Peter Singers, som modtager genvalg og suppleant Judith Christensen er ligeledes på valg og ønsker ligeledes genvalg. Da der ikke var andre forslag, blev begge blev genvalgt.

.

Punkt 11. Eventuelt.

Der blev spurgt, om der var nogen afklaring på, om restauranten åbner i 2016. Bent Hesthaven kunne orientere om, at Lise Skårup har lejet/forpagtet både restaurant og hytter i perioden 1.3. til 31.12.2016. Endvidere er Tobin Fonfara ansat til at stå for restaurantdelen.

Erik Søndergaard foreslog en ændring af banen. For at kunne nyde udsigten optimalt, burde hul 14 blive til hul 13 og omvendt.  Dette er en ret bekostelig affære oplyste Bent Hesthaven og med de baneændringer, der er sat i værk nu og i nærmeste fremtid, er der ikke råd til det. Måske er det heller ikke nødvendigt, efter der er blevet fældet fra vejen og ned til stranden langs hegnet i udkanten af banen.

Da det var et meget begrænset antal medlemmer, der var mødt op til generalforsamlingen, blev spørgsmålet om der ville komme flere, hvis man f.eks. flyttede generalforsamlingen til en hverdagsaften rejst. Det vil udelukke, en hel del udenøs medlemmer for at deltage.

Bent Hesthaven orienterede om udbygningen af søen ved hul 5, som skal udgraves, så den kommer til at hænge sammen med søen på hul 6. Dette skal ses i forbindelse med udbygningen af vandingsanlægget. Der mangler lige nogle sidste kommunale tilladelser før arbejdet går i gang.

Yderligere skal grøften renses på begge sider fra hul 6 og 17, en del af grøften op til rød tee skal rørlægges. Vandet løber af ved hul 3 og her skal der laves en dæmning, så det bliver menneskebestemt, hvor højt vandet skal stå.

Vejen fra klubhuset til toilethuset skal asfalteres så det bliver lettere at køre med vogne.

Med hensyn til klargøringsdagen lørdag den 19.3. udarbejder hus- og baneudvalget en opgaveliste.

Der mangler et par frivillige til at vedligeholde bunkerne på hul 9. Et par medlemmer meldte sig.

Der vil blive indkaldt til bunkerhjælper-møde snarest, således at der er ens retningslinjer for, hvordan bunkerne vedligeholdes.

Bestyrelsen er enig om, at par-3 banen trænger til et løft, og for generelt at få par-3 banen i bedre stand, skal der bl.a. lægges vand over til banen.

Colin Smith vil gerne have lavet en bunker på hul 19 og græs for enden af driving rangen til brug for undervisning.

Kirsten Petersen blev af medlemerne takket for det store arbejde, der er ydet til begynderholdet.

Hermed var der ikke flere, der ønskede ordet og årets generalforsamling er officielt overstået, tak til ordstyreren for god ro og orden og kom godt hjem.

Dirigent Erik Søndergaard   _____________________________________________________                                                                                        

/ 060316 gh