Jeg er oprindeligt uddannet inden for marketing og kommunikation og har arbejdet inden for det felt i mange år. Udadtil fungerede det fint, men indeni voksede en følelse af utilfredshed. Jeg blev mere og mere frustreret og oplevede en grundlæggende fornemmelse af ikke helt at passe ind. Som om jeg skulle forme mig efter noget udefra – i stedet for at få lov til bare at være mig.

Som så mange andre havde jeg lært at tilpasse mig. Jeg var opdraget i værdier, hvor tempo, præstation og effektivitet fyldte meget, og jeg var faktisk rigtig god til det i mange år. Men kroppen og nervesystemet fulgte ikke med. Noget i mig længtes efter noget andet, og til sidst kørte jeg i et tempo, der ikke var bæredygtigt, hverken for mig eller min familie. Det endte i udbrændthed. Min krop sagde fra, og mit nervesystem var konstant i alarmberedskab.

Det blev starten på en dyb personlig rejse indad. En rejse, hvor jeg for alvor begyndte at forstå, hvor ydrestyrede mange af os er – og at ægte ro ikke findes derude, men skal findes indeni os selv. I kroppen og i evnen til at lytte til sig selv.

Vi kan ikke ændre andre mennesker, og vi kan ikke fra den ene dag til den anden ændre det samfund, vi lever i. Men vi kan tage ansvar for os selv. Trække ansvaret hjem og begynde at mærke efter: Hvad giver mig ro? Hvad nærer mig? Hvad bringer mig i balance?

I dag arbejder jeg med Yolates, klangterapi og kropsterapi som veje til netop det – at skabe forbindelse mellem krop og sind, regulere nervesystemet og styrke kontakten til det indre kompas.

Hvis du længes efter et liv med mere balance, nærvær og livskraft, begynder det med at tage lederskab i dit eget liv og styrke forbindelsen til dig selv.
Jeg støtter og inspirerer dig gerne på den rejse.

Tatita har fulgt mig længe. Da jeg var barn og boede på Læsø, var min far fisker. Når han sejlede ud på havet, fulgte vi ofte ham ned til havnen og stod og så kutteren forsvinde mod horisonten – og igen, når han kom hjem.

Lyden af kutterens motor spandt for mig som en melodi: Ta-ti-ta-ta, Ta-ti-ta-ta, Ta-ti-ta-ta. Den rytme satte sig i kroppen og blev for mig et symbol på livets balance – afsked og gensyn, bevægelse og stilhed, yin og yang.

Tatita rummer følelsen af tryghed, nærvær og rytme. Den minder mig om, at livet bevæger sig i bølger, og at balance ikke handler om stilstand, men om at kunne følge sin egen rytme.

Jeg har altid vidst, at hvis jeg en dag skulle have min egen virksomhed, skulle den hedde Tatita – som en hyldest til min trygge opvækst og til den forbindelse mellem krop, hjerte og liv, som også er kernen i mit arbejde i dag.

Velkommen til